Styling & Genbrug
▫ indretning & styling ▫ Fra yt til nyt ▫
▫ foto styling ▫ Salgsfremme ▫
SalgsScreening - Optimering af bolig mhp salg
Hvert hjem er unikt og afspejler, hvem vi er, individuelle behov samt ønsker om stil og indretning. Det giver mening for os – men køber ser det ikke nødvendigvis med samme øjne.
Mine input er derfor baseret på erfaring og viden om indretning og målgrupper, og hvordan vi taler ind i "købers bolig", uden du skal gå på kompromis i din hverdag frem til handlen er i hus.
En salgsscreening er en gennemgang af din bolig, når eller før du sætter den til salg. Og består af et besøg på ca. 60-75 min, hvor vi sammen gennemgår samt drøfter tanker og muligheder for din bolig. Du vil med besøget få en konkret plan med forslag til hvordan, du kan optimere salget med henblik på at
- nedbringe liggetiden
- mindske tidsforbrug ifm. fremvisninger og klargøring hertil
- større sandsynlighed for ikke at blive mødt med ønske om prisnedslag
Du bestemmer selv om, og i hvilket omfang, du ønsker at handle på forslagene efterfølgende. Og ønsker du praktisk hjælp til at løse det, kan du vælge en pakkeløsning eller afregne time for time.
Købervejledning - Sparring til at indfri dine boligdrømme
Til tider kan det synes umuligt at finde boligen der matcher ønsker og forventninger om stand, indretning og istandsættelse - holdt op imod de økonomiske rammer.
Jeg hjælper dig med at få et nyt syn på de muligheder, der er på boligmarkedet lige nu, samt at se hvad er realistisk og hvordan kan du komme i mål med budgettet.
Det betyder prioriteringer og kompromiser.
Fra YT til NYT
Upcycling, genbrug, bæredygtighed.
Ingen tvivl om at vi i forhold til klimabelastningen kan gøre en stor indsats ved at kigge på vores forbrugs- og indkøbsvaner. Men der er oftest også tale om rigtig godt håndværk, gode materialer og nogle helt andre muligheder end hvad man kan købe i dag.
Når vi kigger på budgetter i forbindelse med renovering og optimering af bolig, så er der mange penge at spare ved at upcycle eksisterende eller købe brugt interiør.
Endvidere giver det muligheden for at være kreative og lave løsninger, som man ikke nødvendigvis ser andre steder.
Cirkulær omtanke & økonomi
Indledningsvis ser vi sammen på det, du allerede har og drøfter om og hvordan det kan indgå i indretningen på en anden måde - enten som det er eller ved at upcycle.
Baseret på dine ønsker, kan jeg assistere med at skabe og købe ind til det udtryk, du ønsker.
Ligeledes hvis du ønsker at sælge ud af inventar, hjælper jeg gerne med kontakt til opkøbere, auktionshuse eller ved privat salg.